 |
ør |
DAG 1 Ankomst til San Francisco
Efter en lang flyvetur ankom vi til San Francisco omkring kl. 19 lokal tid (plus 9 timer dk tid). Vi fandt vores bil og som I kan se på billederne er det en rigtig Nigthrider…
Vi fandt let vores hotel som ligger i området Little Japan. Det er derfor også japansk inspireret hvilket betyder at alle møbler har fået skåret benene af. Det var ikke lige den type seng vi havde glædet os til. Det er bare en madras på gulvet J
DAG 2 Ophold i San Francisco
Efter en tiltrængt nats søvn var det fredag tid til at se San Francisco. Vi gik down town hvilket her i byen virkeligt er ned af bakken. (Der er flere gader som er lige så stejle som billedet i sommerhuset) Her fandt vi en sightseeing bus, da vi besluttede at dette var den bedste måde at komme rundt på når vi kun har en enkelt dag. Tak til Eli for tur og til Beth for historierne. Vejret har været rigtigt godt og september måned er åbenbart den varmeste måned på året i SF. Det blev ved med at være en historie at det ikke var tåget og vi fik set Golden Gate, hvilket åbenbart ikke alle gør. Vi kørte rundt i SF det meste af eftermiddagen og brugte aftenen på at shoppe.
DAG 3 San Francisco - Santa Maria, 415 km
Så blev det tid til det første store køre tur. vi stod tidligt op for at komme afsted, vi ville finde en "dinner" på vejen hvor vi kunne spiuse noget morgenmad. Ved hjælp af vores gps fandt vi unden problem hovedvej 1 som er en flot vej med langs stillehavet. Op, ned, rundt og så en lille smule lige ud. også det hele engang til. Vores plan med at finde en "dinner" gik ikke så godt, på et tidspunkt var vi blevet for sultne vi måtte overgive os og køre ind på star buck, 2 miles efter vores morgen så vi det vi kørte at ledte efter men for sent.
Første rigtige stop var 17 Mile Drive, en flot rundt tur i et naturskønt område ind imellem al naturen ligger der lige 5 golfbaner, bl.a. den legendariske Pebble Beach, så der måtte jeg lige ind og kigge, så det blev til en frokost i klubhuset med udsigt til 1. tee hvor man så kunne sidde og kommenter spillerne. At hvis de kunne få lov kunne jeg da også så gode var de heller ikke, men det må blive næste gang. Det var også på 17 mile Helene fik mod på at køre lidt. Det kan jo være lidt svært når der kun er 2 pedaler.
Fra 17 mile gik turen mod Santa Maria som var vores endelige mål for dag, på vejen blev det også lige en tur gennem Big Sur national park, park og park det var vist mest noget klipper og og et par red woods.
På Santa Maria Inn fik Helene et lille kultur chok da Charles serverede en bøf for hende, det var ikke bare en bøf, men en hel ko.
DAG 4 Santa Maria – Los Angeles/Hollywood, 258 km
Vi startede dagen med at køre ca. 50 km. fra Santa Maria til Solvang. Solvang bliver omtalt som en lille danske landsby. Det var enormt sjovt at se amerikanernes forsøg på at gengive Danmark. Vi fik nogle timer til at gå med at se på julepynt, salmiak ladrids og spise æbleskiver.
Efter Solvang kørte vi videre til Santa Barbara hvor vi kiggede butikker og spiste frokost. Her kunne man virkelig se det Californien som vi kender fra fjernsynet. Dejligt at se palmer og dejligt at gå rundt i byen i solskin. Så gik turen videre mod LA og vi ankom til hotellet som ligger lige ud til motorvejen efter et lille pit stop i et stor out-let område, hvor vi fik shoppet lidt.
DAG 5 Los Angeles – Anaheim, 53 km
Vi startede dagen med at køre ind til Hollywood. Her fandt vi en et sted at parkerer og gik derefter hen til Manns Chinese theater hvor kendte har støbt deres fod og hånd aftryk i nogle store fliser udenfor. Det er også her man kan se alle fliserne med stjernernes navne. Vi fandt ret hurtigt et firma som kunne tage os med på en tur rundt i Hollywood og Beverly Hills for at se hvor de kendte bor… Det var dog flest kendte som vi ikke kendte… Dog så vi huset som Beckhams lige er flyttet ind i. De var ikke hjemme. Det kunne man se ved at der ikke var fyldt med paparazzier på det nærmeste hjørne.
Efter 2 timers tur rundt i byen var vi tilbage i Hollywood. Her var en masse mennesker i gang med at optage en film og det lykkes af få et lille glimt af Will Smith som havde hovedrollen. Så var min dag reddet… Torbens dag blev reddet af frokost på Hooters. Der går servitricerne rundt i hot pants, men mere bemærkelsesværdigt var deres måde at betjene gæsterne.
Nu havde vi fået nok af LA og det meget overfladiske liv. Så vi fandt bilen og kørte til Santa Monica. Her fik vi lige dyppet tæerne og bukserne i Stillehavet og kørte så til Anaheim, som er det område af LA hvor Disneyland ligger og hvor vi skal bo de næste 2 nætter. Alt herude er bygget op om at man skal besøge Disneyland, men det skal vi ikke. Så nu skal vi lige finde på hvad vi så vil lave i morgen. Det bliver nok noget med San Diego og nogle dyr :o)
DAG 6 Ophold i Los Angeles/Anaheim
Der blev sovet lidt længe og kigget lidt tv på værelset, hvor de fleste kanaler mindes 9/11, som er 6 år siden i dag. Efter et hurtigt bad stod den på den hel store Hilton Brunch, uha der skal trænes når vi kommer hjem. Efter brunch gik turen syd over mod San Diego. Trafikken i LA får Ishøj sammenfletningen til at ligne et lille lukket vænge et sted i Jylland.
I San Diego blev zoo fundet efter et par ture rundt i byen, det er svært når gps’en ikke ved hvor det ligger så man skal sidde og kigge efter skilte. San Diego zoo er en stor flot zoologisk have med busser der køre en rundt og kabelbane så man kan få det store overblik. Vi fik set en masse dyr af nye dyr vi ikke havde set før i levende live kan nævnes panda, koala og flodhest.
Sidst på eftermiddagen gik turen hjem over igen. Igen meget trafik, men så fik vi prøvet carpool banen på motorvejen, det er godt nok smart, hvis man er 2 eller mere i bilen har man sin egen bane og det er der ikke så mange der er så det går noget stærkere i den bane.
Sluttede dag af med en ordentlig portion bbq ribs, mums det er virkelig noget de forstår at lave i US.
DAG 7 Angeles – Laughlin, 461 km
Vi stod tidligt op og kom fra hotellet omkring kl. 9. Herfra kørte vi til Barstow som ligger på kanten af ørkenen. Der stod i vores køre vejledning at der her skulle ligge en masse outlets. Men det var vist noget tid siden den bog er skrevet. Vi fik dog shoppet lidt. Derefter kørte vi videre til Lauglin som er en Kasino by i Nevada i ørknen. Fra vi var i Barstow og frem til i aften har det været omkring 40 grader i skygge. Det er sindssygt varmt, men når man nævner det for de lokaler kigger de blot på en og siger at dette er intet i forhold til juni og juli…
Dagen kan vel betegnes som en transport etape
Om aftenen i Laughlin fik Torben et helt nyt forhold til hvad 3 kugler is er..
DAG 8 Laughlin – Grand Canyon Southrim, 320 km
Dagen startede med en gang kaffe og morgenmad på en hyggelig lille kaffebar i bullhead city. Derfra gik turen nord på mod Hoover Dam, jeg troede egentlig den var længere. Efter en is og lidt kig på dammen, går turen sydøst over igen. Som vi køre gennem landskabet er det utroligt hvor hurtigt det skifter, du køre ud gennem en ørken så går det lidt opad og der begynder at være lidt træer, og så nedad igen og på den anden siden er der så en frodig dal med græs og marker hvor der går køer og græsser.
Ved aften tid ankom vi til Grand Canyon, det er meget flot det er svært at beskrive det skal opleves. Vi blev og nød solnedgangen, det bliver god nok hurtigt mørkt, efter som vi befinder os i en national park er der ikke meget at foretage sig efter mørket frembrud. Vi kiggede lidt på stjerner men efter som vi kun kender karlsvognen, blev det hurtigt til lidt tv i stedet måske vi kigger lidt mere i morgen.
DAG 9 Ophold i Grand Canyon
Jeg skriver egentlig først dette på dag 10 selvom vi egentlig vil gøre det samme dag om aftenen. Men i går var vi simpelthen for trætte. Det startede ellers ganske afslappende med sen morgenmad på en internet cafe hvor Torben lige fik tjekket mail og jeg opdaterede hjemmesiden. Da vi kørte ud af nationalparken var flere brandmænd i gang med at sætte ild til den skov som ligger omkring kløften. Dette gør de for at holde naturen i balance. Men det er ret bizart at køre på en vej hvor der er flere træer med ild i. Ilden var der endnu da vi kørte ind for at spise og det gjorde kun synet endnu flottere med ild og mørke.
Vi gik langs kanten af Grand Canyon hele eftermiddagen helt frem til solnedgang omkring kl. 18.30. Det er svært af forklare hvor stort det er og billederne viser jo heller ikke alt.
Det sted vi havde fundet for at se solnedgangen var anderledes end i går da vi i dag kunne se både skyggerne i kløften og selve solen. Lidt før solnedgang dukkede der en ”Power” ranger op og han ville gerne tage billeder af alle os turister og han vidste lige hvilken sten man skulle stå på for at få den bedste baggrund.
Til sidst en rigtig Amerikaner historie. Vi står og kigger ud over kløften og ved siden af os er der en gruppe amerikanere som har en ung fyr til at fortælle dem om dyrene som lever i kløften. Der hvor vi står er der også en stor sort fugl. En ung dame siger så til en ældre dame om hun ikke har noget brød i tasken så de kan fodre fuglen. Den unge fyr fortæller dem at man ikke må fodre de vilde dyr som lever i kløften, hvorefter damerne spørger om de må fodre fuglen…. Det var meget svært ikke at grine og have ondt at fyren som træt siger ” en fugl er jo også et dyr”
DAG 10 Grand Canyon – Page/Lake Powell, 225 km
Fra Grand Canyon til Page er der nærmest kun et stenkast, så vi besluttede at sove lidt længe, dvs. til kl 830, og derefter finde noget morgenmad på vejen. På vej ud gennem nationalparken var der et par stop hvor vi lige får det sidste kig ud over canyonen.
Vi bevæger os nu ind i et indianer reservat, vi finder en trading post hvor vi finder noget morgenmad, kl er blevet hen af 1030 og vi kan ikke vente læggere selv om det godt nok er en turist fælde, men vi får set lidt indianer kunst og hvad de ellers prøver at sælge en.
Op ad en bakke er der et scenic view. Vi stopper ind for at kigge ud over dalen hvor vi ligge har kørt. Der er også et par boder hvor fra indianere sælger div. Ting, Helene købte en amulet, der ligner en hest, og den skulle have healing power. Vi må se med tiden om det passer.
Vi når frem til vores hotel allerede 1230 og for at vide at man først kan tjekke ind kl. 15, så vi må ud og se lidt på egnen.
Kun 1 mil derfra ligger der en dæmning så den må jeg over at kigge på, den lille pony er ikke helt så interesseret, men det må hun om, hun er glad for der er a/c på centeret, så jeg har tid til at gå rundt og kigge.
Efter dæmningen køre vi ned til Lake Powell hvor vi spiser på en fin restaurant med udsigt over søen, en fin fin udsigt.
Resten af dagen gik med tv på hotelværelset og et besøg i den lokale Wal-Mart, som er en Bilka bare med mere, der fik vi tanket op med vand og andre gode sager til vores forsatte rejsen ud i det ukendte.
DAG 11 Page/Lake Powell – Kayenta, 160 km
Igen i dag skulle vi kun køre en kort tur. Så Torben fik sovet rigtigt længe og jeg fik set noget amerikansk tv. Efter morgenmaden kørte vi af sted og for første gang var det mig som startede som chauffør. Jeg skulle næste kun køre lige ud i 150 km og med automat gear og fart pilot er det jo ingenting.
Vi kom til hotellet omkring kl. 12 og igen kunne vi først tjekke ind kl. 15 så vi kiggede lidt på området og besluttede os til at køre ud til en indianer nationalpark som hed Monument Valley. Det er en ørken som har nogle meget mærkeligt og kæmpe store klippe formationer. Området har været meget brugt til at optage gamle westerns med bl.a. John Wayne. Det var rigtigt flot om meget imponerende. Det billede med bilen er faktisk bare en ”lille” sten i forhold til resten af klipperne.
DAG 12 Kayenta – Moab, 265 km
Af sted fra Kayenta mod Moab, vores næste overnatning sted på vejen. Vi skal være hele 2 nætter i Moab, det bliver dejligt ikke at skulle ud at køre i morgen. Nå men nok om i morgen nu er det om i dag. På vej fra Kayenta mod Moab ligger i lille by der hedder Mexican Hat. Den har fået sit navn fra en klippe lidt uden for byen der skulle ligne en Mexican hat, hvilket det dog ikke helt gør, men den er dog stadig sjov at se på. Hvordan den lille flade sten balancere oven på de andre.
Efter Mexican Hat gik turen mod et nyt udsigtspunkt hvor man kunne se en flod sno sig igennem nogen bjerge, deraf punktets navn, nu har jeg lige glemt hvad det hed, men det var noget med slanger. Herfra valgte vi en tur over bjergene foran os, det var godt nok nogen små snoede veje vi skulle opad, og der var kun asfalt i nogle af svingene, resten af vejen var det bare grusvej, men det var en spændene tur og fra toppen var der en god udsigt over hele dalen, hvor vi ligge havde kørt. På toppen fladet det bare ud og blev grønt i modsætning til dalen der var rimelig tør og trist.
Fra toppen gik det mod en national park med naturlige broer, dvs. at naturen selv havde lavet nogen broer i klipperne, det var lidt vildt at det er vand der har lavet de huller i klipperne, der var tre forskellige samlet på en lille rund strækning på 15 km. Der er dog tvivl om det er en bro eller en bue. Efter nationalparken gik turen uden flere omveje mod Moab, vi spiste dog lige og skiftede chauffør så jeg kunne få et lille hvil.
Efter vi havde fundet hotellet i Moab kørte vi ud for at finde et dinner cruise vi havde set reklamer for. Vi købte billetter til en time senere. Først spiste vi ægte cowboy mad sammen med de andre deltagere og så var det ombord på båden. Vi sejlede lige så stille ned af Colorado River med canyon klipper på hver siden. Guiden kunne vise alle mulige figurer i klippevæggene. Vi så blandt andet E.T og Peter Plys. Senere på turen startede et lyd og lys show hvor de lyste op på klippevæggene mens områdets historie blev fortalt. Oven i alt dette var der selvfølgelig den enorme og utroligt smukke stjernehimmel.
DAG 13 Ophold i Moab
I dag var den vigtigste opgave at få vasket tøj. Det var klaret på en times tid og så kørte vi et smut ud i en nærliggende nationalpark. Denne gang var det Arches National Park. Det er som alle de andre parken et kæmpe område med en masse smuk natur. Det særlige ved denne er alle de arches (buer) som er skabt af vand som løber igennem klippen. Vi brugte det meste af eftermiddagen på at køre og vandre rundt i parken.
DAG 14 Moab – Bryce Canyon, 440 km
Vi stod tidligt op for at komme af sted, for en gangs skyld var det Helene der startede med at køre, så kunne jeg rigtig opdage hvor let co-driver jobbet er, det er bare lige ud af landevejen, bogstavlig talt, og skulle vejen slå et lille sving er der jo gps’en som back-up. De første mange km var uden det store at skrive om, men så nåede vi til den første store oplevelse, nogen bjerge der lignede det var sandbunker der var blæst sammen, men efter som de havde placeret el master oven på dem går vi ikke ud fra det er tilfældet.
Efter et par dage med rød mudder farve på alle sten og bjerge, ja næsten selv farven i Colorado river var mudder farvet, var det en befrielse af nå til Dixies national forest, en skov på et par store bjerge, nu var det hele grønt igen, lækkert. Turen i skoven var opad mod toppen i små kurver, da vi nåede toppen var vi 7900 fod over vandet, hvilket svare til ca. 2400 m. Her fra blev det bare ved med at gå op og ned de næste mange kilometer. Og det er så åbenbart perfekt cykelferie terræn for vi har set flere cykler i dag end på hele ferien ind til nu, og det er medregnet cykelbude i San Francisco.
Sidste på eftermiddagen nåede vi Bryce canyon, vores mål for dagen. Vi nåede også lige at finde ud af på den hårde måde at der kan være langt mellem byerne herover. Det var heldigvis ikke vores bil men kun os der manglede noget benzin, der gik noget længere end beregnet, for hvis man endelig kommer gennem en by er det ikke sikker man kan købe noget. Der må godt nok være nogen, der har langt til købmanden.
Bryce canyon kan ikke rigtig beskrives, det tætteste på er nok det er en masse kæmpe kokosmakroner i sjove former. Det var et flot syn. Igennem bryce canyon kom vi også ret tæt på naturen idet vi så nogle små dådyr stå og spise græs i vej kanten, for lige efter løbe ud foran vores bil. Heldigvis holdte vi stille for at fotografere dem. De spadserede så hen af vejen, og vi ville ikke rigtig køre videre mens de gik der, men så kom der et par Harley-Davidson motorcykler og de larmer, så kan i lige tror at de små stakkels dyr fik benene på nakken.
DAG 15 Bryce Canyon – Zion National Park, 141 km
Vi stod igen tidligt op i dag da vi ville af sted med Zion National Park så tidligt som muligt. Det var en lille kort køretur på ca. 150 km men meget flot i gennem nogle mindre dale og kløfter. Det er med god grund at hele dette område vi har kørt rundt i den sidste uge bliver kaldt Canyon Land.
Da vi ankom til Zion skulle vi først forbi visitor centeret. Men kan kun komme ind i parken med shuffle busser undtaget hvis man skal bo i Zion Lodges (og det skulle vi). Derfor skulle vi forbi centeret for at få en særlig tilladelse til bilens forrude. Det var meget heldigt da vi så kunne parkere bilen ved hytten og så tage på tur derfra.
Vi valgte en vandretur som startede lige omkring hytterne. Hele Parken er nede i en dal og turen vi valgte ville tage os et stykke op af klipperne til et vandfald. Vi valgte den lette rute da formen ikke er helt god… Men det viste sig ret hurtigt at der vist var et eller andet galt. Det gik meget opad og selv om jeg ikke ryger længere havde mine lunger det ikke for godt. Jeg var faktisk tæt på at vende om og gå ned igen men da jeg sad og overvejede dette kom en ældre mand forbi med en t-shirt hvor der stod FLY MARINE og han gjorde lidt grin med at vi allerede skulle holde pause. Så kom stædigheden op i mig og vi fortsatte. Det viste sig selvfølgelig at det ikke var den lette rute med den moderate rute vi havde valgt og at det kort efter vores pause ikke længere gik stejlt op ad men bare sådan lidt op og ned. Så vi gennemførte og naturen var rigtigt flot selvom der ikke var så meget vand i vandfaldende.
Efter den lille hike, fik vi frokost og så var tiden kommet til eftermiddagens store oplevelse. Jeg skulle ud og ride på en hest (som egentlig var et mulddyr) Jeg havde købt en times ridetur og Torben skulle jo ikke nyde noget så det var kun mig og tre andre amerikanere. Det var rigtigt sjovt og Star som min hest hed opførte sig pænt. Jeg kan dog godt forstille mig at jeg får lidt ondt i benene og rumpen i morgen.
Den cowboy som skulle bestemme hvilken hest man skulle ride på spurgte hvor jeg kom fra. Da jeg svarede Denmark sagde han ”Thats where the black ocean is”. Jeg lignende et spørgsmålstegn men han kunne fortælle mig at han heller ikke vidste at det lå i Danmark før han selv havde været der. hvor han har været på ferie ved vi stadig ikke…
DAG 16 Zion National Park – Las Vegas, 268 km
Dagen før dagen. Vi stod op og begyndte at køre mod Las Vegas, vi ville gerne af sted mod noget civilisation og vi havde også lige et par ærinder vi gerne ville ordne inden den store dag. Vi skulle forbi et bryllups kontor, papir arbejdet skulle være i orden inden vi stod ved alteret, vi var blevet fortalt at der nemt kan være en kø på 1,5 time om aftenen, så vi slap nådigt med 15 min.
Vi valgt herefter at køre til vores hotel Luxer, det er et tema hotel med Ægypten som tema det vil sige vi bor i en pyramide, det er noget mærkeligt noget med elevatoren den skal køre skråt, man kan ikke se det men man kan ligesom mærke der er noget galt når man køre op. Og op det skulle vi efter at have ventet i rigtig lang tid for at få lov at tjekke ind kørte vi op til 28 etage, hvor vi skal bo de næste 2 dage, i noget der er det største hotelværelse jeg nogensinde har set. Der er en fantastisk udsigt, specielt ved aftenstid er det herligt at side og kigge ud på at det lys, vi har desværre ikke udsigt over the strip, men mindre kan også gøre det.
Et andet presserende, var brudekjolen, så vi gik ned og spurgte hvor man kunne finde sådan en. En lille hvid lap papir med ”1600 lv blvd. Eileens”, fik vi stukket i hånden og så var det ud i bilen på med gpsen og så ellers derudaf. Vi fandt lv blvd. (Las Vegas boulevard = the strip) med at finde 1600 og butik eileens skulle blive svære. Gpsen førte os ud på motorvejen og 10 km derudaf til den anden ende af lv blvd, men da vi kom der ud var der ingen 1600 og ingen eileens, hvad gør vi så? Efter at have kørt frem og tilbage 3 gange der hvor nr. 1600 burde være og gang på gang konstatere at det stadig er en kirkegård og ingen kjolebutik begyndte panikken at brede sig, vi valgte at køre mod midtbyen for at se om vi kunne finde noget andet. Vi kørte bare ind af the strip, for det var jo der vores hotel lå så før eller siden ville vi ende der hvis alt gik galt. Numrene gik ned inden på husene, men hvad var nu det, nu begyndte de at gå opad igen og vi kørte stadig på lv blvd. Det viste sig at der både var en nord og syd, samme vej samme numre, der er to af alting, med den lille forskel S og N, mindre detalje damen manglede at skrive, vi fandt ileens, som det så også viste sig at hedde. De havde dog desværre ikke noget vi kunne bruge det var stang efter stang med hvide marengs kjoler og det var ikke lige det bruden havde tænkt sig. Vi fik et råd om et designer center hvor vi måske kunne finde noget. Og ju-huu kun to butikker og vi havde en kjole og det var tid til at kigge på hoteller.
Det regner aldrig i Vegas, altså lige undtagen den dag vi vælger at komme, nu har vi haft godt vejr hele turen og når vi så når det vegas som nok et det sted af de steder vi har besøgt indtil nu regner det.
Det er nogen imponerende bygninger, man bliver dog hurtig træt af alle de folk der prøver at sælge eller lige give en noget. Vi var blandt andet forbi the belagio og set et fantastisk springvands show. Vores sigtseen blev lidt korte end beregnet, dels pga. af vejret og dels pga. nogens ridetur i går, det er åbenbart hårdt at være cowgirl. Vi sluttede dagen af med at spise på harliey-davidson cafe hvor der inden i cafeen oppe under loftet i en slags transport bånd kørte en10 til 12 motor cykler rundt, sjovt på fund.
Dvs. vi troede det var det men da vi kom tilbage til vores værelse dryppede det ind, vi ringede til nogen på hotel, de ville sende housekeeping op, de kom så op og stak os en bunke håndklæder og en spand, og så farvel igen, så kunne vi ellers selv bestemme hvad vi ville gøre med vandet. Sikke en service, det er ikke vores gulvtæppe og gardin der bliver ødelagt.
Til allersidst sluttede vi lige af med hver vores boblebad. Så var vi ellers klar til at lægge os til ro, vi mangler lige en time da der er tidsforskel mellem Utah og Nevada. Nu sidder jeg og skriver dette kl. 0000, men min tid er i virkeligheden 0100. Godnat og sov godt.
DAG 17 Ophold i Las Vegas
Vores dag nr. 17 startede kort tid efter at Torben havde skrevet om dag nr. 16. Omkring kl. 02 vågnede jeg ved nogle høje dryp lyde og efter at være sprunget ud af sengen og tændt lyset fandt vi ud af at det nu også regnede ind af vinduet i soveværelset. Vi fik fundet nogle håndklæder som kunne suge noget af det vand som lå på gulvet og jeg ringede til receptionen. Her kunne de ikke gøre så meget for os vi kunne flytte værelse men det ville være i en anden bygning og uden spa bad. Så det var vi ikke interesseret i. Jeg blev enige med supervisoren at vi ville få gratis morgenmad og så snakke om hvad der ellers skulle gøres i løbet af formiddagen. Jeg fandt mine ørepropper frem og vi faldt begge i søvn igen.
Så startede dagen rigtigt omkring kl. 8 hvor vi begge vågnede. Mens vi var ved at gøre os klar til at spise morgenmad fik vi en opringning om at der var en gave til os. Lidt senere kom roomservice om med en spand kolde øl og kæmpe jordbær med chokolade overtræk. Mums.. Det var fra Vevika og Jesper og en rigtig dejlig overraskelse.
Vi fik en dejlig gratis morgenmad i hotellets buffet restaurant hvor men kunne vælge mellem alt fra steg og kartoffelmos til ris og nudler videre til kager og softice. Så det var rigtigt lækkert og en god grund til at springe frokosten over.
Efter morgenmaden gik vi på shopping i Las Vegas. De fleste butikker ligger inde i de forskellige hoteller og så man vader igennem det ene kæmpe hotel efter det andet. Et sted havde de et løve bur med to løver og et andet sted kan man sejle rundt i hotellet i en gondol!!! Vi fik lige købt de sidste nødvendigheder til i aften såsom strømper og boblebad og så gik turen hjem til hotellet igen. Her nåede jeg lige et hurtigt boblebad (og jeg kan fortælle at boblebad og spa ikke er en let kombination) derefter skulle jeg til frisør på nabo hotellet for at få sat håret i de rigtige krøller.
Nu er vi ved at være klar til at tage af sted til kapellet, så I hører nok først nærmere i morgen.
Vi havde en dejlig aften, som I alle kan høre mere om senere. Men vi spillede både på casino og mødte Jack Sorensen hvis farfar var fra København
DAG 18 Las Vegas – Death Valley, 224 km
Eller skulle der stå dag 1 som mand og kone. Man får helt lyst til at citerer Elvis: ”We are couth in a trap, I can’t get out. Because I love you too must, Baby”. Helene jeg ved godt jeg ikke siger det nok, men du skal vide jeg elsker dig. Nå nok om det, dag startede med to gange spa. Den sidste chance for dette dejlige bad skulle ikke gå forbi vores næser.
Næste mål var Death valley, hvor vi kunne se frem mod temperaturer på omkring 112 F eller 45 C, vi mente det var lige i overkanten, så vi fandt et sidste outlet center, det var overdækket og a/c. Vi fik købt lidt blandet tøj og sko. Der skal ryddes op i skabet når jeg kommer hjem.
Da vi kom ud af centeret fik jeg et mindre chok, puha det var varmt og bilen nærmest kogte, det er svært at opdage når man går indenfor. På vej fra centeret kørte vi på The Strip for lige at få et sidste kig på Vegas. Og et enkel billede af et berømt skilt.
Hen af aften tid ankom vi til Furnace Creek Ranch, og en dejlig behagelig temperatur. Der er ikke meget at berette om turen det var bare en masse ørken, de to små ting der kan berettes var at et sted på motorvejen hvor alle 4 hjultrækkerne kørte ud i nødsporet for at forsætte ud i ørkenen for at ligge at fræse rundt. De er skøre de amerikanere. Og da vi endelig drejede fra var det lige inden man nåede til area 51, der hvor andre tossede amerikanere mener regeringen gemmer rumvæsner.
Aftenen stod på pizza, root beer og NFL. Det er lækkert og være gift, hvis ikke det var for ringen, den er svær at vende sig til.
DAG 19 Death Valley – Three Rivers, 670 km
Vi vågnede op under havets overflade. Det er det underlige ved Death Valley at det ligger lavere end havets overflade og det er også derfor det bliver så varmt. Vi ville jo gerne have at vores ophold her blev så kort som muligt så vi var tidligt oppe og af sted. Efter at have kørt ca. 60 km. opdagede Torben at han havde glemt sin elskede kasket som han købte på et golf sted i starten af turen. Så vi skulle lige 20 km. tilbage for at finde en telefon (der er ingen mobildækning under havets overflade..) og spørge om hotellet havde fundet den. De havde ikke rengjort vores værelse endnu men ville sende hatten hvis de fandt den. Straffen for at have været så uansvarlig var at jeg kørte og det stykke vej vi kørte frem og tilbage tre gange var fyldt med kilderbakker (til dem som ikke hedder Ladefoged, er det små bakker som giver et sug i maven når man kører lidt stærkt hen over dem) Det er jo lidt som en rutschebane og det brød Torben sig ikke meget om J Men han overlevede..
Vi kom endelig ud af ørkenen og regner ikke at se mere til den type landskab på resten af turen. Det er dejligt at se et mere friskt landskab igen. Vi skulle køre omkring 550 km. i dag og var på hotellet omkring kl. 17. Vi besluttede os for at se lidt af den nationalpark vi skal køre igennem i morgen. Det er blandt andet her vi skal se et træ som er 9 METER i diameter!! Her til aften så vi nogle ”små” træer og glæder os derfor til i morgen. I parken så vi den edderkop som jeg har taget et billede af. Den var i gang med at krydse vejen men nåede desværre ikke over før der kom en anden bil… Jeg tog ikke noget ”efter” billede, men den var ret flad.
DAG 20 Three Rivers – Mariposa/ Yosemite, 275 km
Næstsidste rigtige dag i USA og min sidste som rejse skribent. Vi startede dagen ud med en tankning. Pga. vejarbejde inde i parken kunne man kun køre opad bjerget som førte til de store træer en gang i timen. Og det var hver gang den store viser stod på 12 at man måtte køre op ad. Så vi prøvede at planlægge det så godt så muligt, vi kom et lille kvarter før op til stedet, der holdt et par biler i forvejen. Og inden kl. var 10 var der en ordentlig række af biler efter os.
Efter at have kørt i kortege op gennem vej arbejdet blev bilerne noget mere spredt op gennem skoven til parkeringspladsen ved General Sherman, som det store træ hedder. Dvs. lige inden vi nåede p-pladsen var der endnu en samling biler, det skulle vise sig at der stod en lyslevende bjørn inden i skoven til venstre, tænk at skulle opleve det. Når men vi skulle ud på en lille gå tur ned til træet. Wauw det er godt nok stort, det er dog hverken det højeste eller største diameter, men det har den største Volumen, og det er godt nok også stort. Nede ved træet var der andre mindre af samme slags, så vi havde en slags sjov med træer. Man følger sig meget lille når man kan gå igennem et væltet træ og der stadig er stamme over hovedet på en.
Fra Sequianta nationalpark videre til Yosemite nationalpark via Fresno. I Yosemite er der mange høje klipper, det er et slaraffenland for bjergbestigere. Vi valgte at køre op på en af disse klipper det fungere også som udsigtspunkter. Fra dette punkt kunne vi se det meste af dalen og ved hjælp af en kiggert kunne man se over på et af de andre bjerge og se nogen bjergbestigere på vej op af en næsten lodret bjergside det er lidt vildt at se. Efter denne lille afstikker var den dag gået, resten af parken må vente til i morgen. Vi fandt vores hotel og vores hidtil dårligste restaurant oplevelse.
DAG 21 Yosemite – San Francisco, 335 km
Så stod vi op til den sidste dag inden afrejsen. Vi kom tidligt fra hotellet og ind i Yosemite parken igen. Her kørte vi rundt for at se det sidste af parken. Fra parken var der en lang køretur ned fra bjergene med Torben klarede den selvfølgelig med bravour. Turen tilbage til San Fransisco går gennem et stort landbrugs område og heldige som vi er, er det jordbær sæson i Califonien så vi købte friske jordbær ved vejen. Der bliver også dyrket appelsiner og druer som mest bliver brugt til rosiner.
Da vi ankom til SF kørte vi lidt rundt til de steder vi ikke nåede sidst. Det var blandt andet Lombard Street, som er en ensrettet gade som består af hårnåle sving da den er så stejl. Vi nåede også at finde frem til en Golf shop som Torben lige skulle kigge nærmere på. Nu er vi på hotellet og den står vist bare på roomservice og afslapning i aften. Vi skal være i lufthavnen omkring kl. 5 i morgen tidlig for at afleverer bilen inden vi skal flyve. Vi ses…
|
